– og børnekort med hvid kat
OBS: Teksten her er uden illustrationerne
OBS: Denne artikel skal læses i sammenhæng med “Keiblinger og Jäger” i Kartofilen 1/15 eftersom der i nedenstående artikel er dateringsfejl.
Ved IPCS i Berlin købte jeg et børnespil produceret af C. L. Keiblinger.
Alt, hvad vi kender fra Keiblinger, er vist to børnespil, to almindelige spil og to spil Gnav. Jeg havde allerede Gnav-spillene og det andet børnespil, – men her ved konferencen stirrede en lille klør dame mig i øjnene. Eller rettere: Hendes hvide kat! Jeg havde aldrig bemærket den før. Jeg kiggede alle mine kataloger igennem, og jeg fandt ikke en eneste anden kat i almindelige standard-kort! Hjælp mig, hvis der er flere.
De andre dronninger har sædvanlige attributter, fugl, bog, blomst. Kongerne har sceptre, og knægtene har næsten helt sædvanlige våben, dog her nærmere som legetøj.
Hekse er omgivet af sorte katte. En sort kat betyder ulykke, men klør dame holder en hvid kat, og det må vel så betyde lykke!?
Vi kender kun ganske lidt til Keiblinger. Jeg har prøvet at finde de basale oplysninger om manden og hans produktion. Samtidig viser jeg søgeprocessen, og hvor få kilder vi egentlig har. Det kan være kedelig læsning, – men spring så hen til de sidste afsnit.
- Frank Jensens katalog (1) angiver produktionsårene til at være 1852-1885. Det var uddybet lidt i hans ”Kort sagt om spillekort” (2), hvor han skrev ”I 1852 dukkede endnu en kortfabikant, C. L. Keiblinger, op. Firmaet, der havde til huse i Balsamgade 4 i København, fremstillede flere forskellige kortspil samt et gnavspil”. Samme datering bruges også af Nationalmuseet, men jeg kan ikke finde den fælles kilde.
Ved Placat [Bekendtgørelse] af 9.juni 1847 ”Angaaende Indførsel, Fabrikation og Brug af Spillekort” står i §1 ”Forbudet mod Indførslen af Spillekort fra fremmede og toldfrie Steder … og Monopol paa Spillekorts Forfærdigelse her i Landet ophæves hermed.”
Der var altså ikke længere monopol på fabrikation af spillekort, og det var nu også tilladt at importere udenlandske kort. Til fabrikation af spillekort skulle der dog fortsat, som ved andre erhverv, søges bevilling. Det kaldes ”at løse borgerskab”.
Der var flere veje for mig at søge. Jeg startede i Københavns Adressebog for 1853, men Keiblinger var der ikke (3). Heller ikke i 1854-55-56. Heller ikke 1857 – og jo, alligevel! Redaktionen er afsluttet i januar, men i Tillægget bagest er han med som Spillekortfabrikant, Balsamgade 463B, 3.sal.
Den samme oplysning står også i 1858, og formentlig også senere.
Så gik jeg i gang med folketællingerne, der blev foretaget hvert 10ende år (4). I 1860 forekom Keiblinger ikke på matrikel 463B i Balsamgade. Det er overraskende, og jeg har ingen forklaring på det.
I 1870, 1.februar, er han opregnet på Matrikel 463B, Balsamgade 4, 3.sal, nr.1. Der står ”Carl Leopold Keiplinger (sic) M[and], 47 [alder], u[gift], Romersk Katolsk, Ungarn [fødested], Ungkarl, Spillekortfabrikant.”
I 1880, 1.februar, er han noteret på samme matrikel. Det er nu Balsamgade 14, igen på 3.sal, men med tre numre a, b, c = værelser/lejligheder. Der står: ”Leopold Keiblinger, M, 56, U, Katholisk, Ungarn, Spillekortfabrikant.” Dertil føjes i en note: ”har 3 Leiligheder til Fabrik”, endvidere at et halvt års husleje koster Kr.304.00, samt at der i lejlighederne er seks værelser med vinduer. Der står yderligere, at han er ankommet til København i 1857.
Følgende kan bemærkes til de to folketællinger.
Sandsynligvis er navneformen Keiplinger en skrivefejl.
Aldersangivelsen afviger med et år, så han er født i enten 1822 eller 1823. Da tællingen finder sted i februar, er det sandsynligvis 1822.
Adressen er henholdsvis nr.4 og nr.14, men begge er på samme matrikel!? Jo, Balsamgade, der er en del af det gamle Nyboder, var under udvidelse i netop disse år, og ved en undersøgelse over matrikelnumre i København står der, at Matrikel 463B netop har haft begge gadenumre. Nummeret skiftede i 1869, men er altså i Folketællingen stadig opført med det gamle nummer. Gaden ’forsvandt’ i 1893, og matriklen lå derefter Olfert Fischers Gade nr.54.
Den måske vigtigste ting at bemærke er, at han i 1880 havde udvidet, og at det nu eksplicit var nævnt, at han havde fabrik på stedet.
På dette tidspunkt slog jeg tilfældigvis op i WOPC (5), hvor K. Frank Jensens Keiblinger-kort er afbildet – sammen med to annoncer! En undersøgelse på nettet førte mig til det vigtige tidsskrift Illustreret Tidende, som udkom ugentligt fra 1859 til 1924. Det var et seriøst litteratur-, kunst- og samfundstidsskrift, men havde også jævnligt en halv eller hel side annoncer, og flere op mod jul. Jeg har kigget dem ret grundigt igennem fra begyndelsen, men fandt først annoncer fra Keiblinger i oktober-november 1870, hvor der var fem annoncer. Dernæst fire annoncer i 1874, og tre i 1877. Ingen i 1878-79, og videre har jeg ikke ledt. (6) Annoncerne reklamerede for Fine Spillekort og for Do med forgyldt snit, – men de blev kun solgt dusinvis! Adressen skifter fra Balsamgade 4 til 14, og prisen stiger, og i 1877 blev også reklameret for Fine Børnekort. Mellem 1874 og 1877 skiftede priserne fra Rigsdaler og Skilling til Kroner og Øre på grund af en møntreform i 1873, som trådte i kraft i 1875.
Her sluttede mine spor, – men jeg kunne da lige prøve at finde, hvornår han var død. Da produktionsslut er sat til 1885, prøvede jeg at finde de katolske kirkebøger for 1885. Desværre er de ikke digitaliserede, som de fleste andre danske kirkebøger, så de skal læses på Rigsarkivet. Via en katolsk bekendt fik jeg oplyst, at der findes en kopi i den katolske Skt. Ansgars Kirke, og på mine vegne bad han dem undersøge sagen. Det var negativt. Enten var årstallet forkert, eller han havde konverteret, eller han var – fejlagtigt – begravet fra en protestantisk kirke. Den nærmeste kirke var Skt. Paul, og der fandt jeg ham. Han var død den 29.januar 1885, og begravet den 4.februar. Der står: ”Keiblinger, Carl Leopold, Kortfabrikant, Balsamgade 14, 63 Aar”. Da dødstidspunktet nu var fastslået kunne jeg på nettet søge efter arvesager i Københavns Skiftekommission, hvor det lykkedes mig at finde ham (7). Desværre kan arkivalierne kun læses på Rigsarkivet i Købehavn, – så det må vente til en anden gang.
Til gengæld bestilte jeg fra Rigsarkivet fortegnelsen over ansøgninger til Borgerskab (8), for jeg manglede jo stadig det afgørende: Var produktionen startet i 1852, – eller var det 1857, hvor han kom til København? Det var sejgt. Det er jo håndskrevet, og indført efter dato, og uden register, og der er mange navne med K. Han var ikke i 1852 og 1853, – han var ikke i 1857 eller 1858. Lidt opgivende fortsatte jeg med 1859. Og der var han. Den 3.marts 1859 stod der: ”Carolus Leopoldus Keiblinger, født i [Buda]Pesth 14. November 1822 som d. 19 Marts 1857 erholdt allerh. Bevilling til at anlægge og drive en Spillekortfabrik [tilkendes] nu Borgerskab paa bemeldte Næring.”
Så er det vist fastslået: Det var efter 1847 tilladt at importere spillekort. Keiblinger kom til København i 1857, og han har sandsynligvis straks importeret eller måske endog medbragt et varelager. Samtidig har han arbejdet på at få sin egen fabrik, hvilket jo betyder indkøb af farver, papir, trykkemaskiner og hvad dertil hører. Endelig fik han så i marts 1859 borgerskab og tilladelse til produktion, der så igen på et tidspunkt mellem 1870 og 1880 var blevet så omfattende, at han havde brug for tre lejligheder til sin fabrik, og havde råd til det. At der netop i disse år har været gode vilkår ses jo også af annonceringen i 1870, 1874 og 1877.
Om man vil angive hans produktionsår som 1857-85 eller 1859-85 er lidt af en definitionssag
KORTENE
De to børnespil adskiller sig lidt fra hinanden. Det ene spil (6,3 x 4,2 cm.) er på godt klart hvidt papir. Det er lidt større og virker glattere end det andet (6,2 x 4,1 cm.), der er mattere i udtrykket. Spar dame på det hvide spil har tydeligt påtrykt Conrad Jäger, Proschwitz. På klør knægt på det matte spil står der C. L. Keiblingers Fabrik i Kjøbenhavn. Ud fra det ovenstående er det sandsynligt, at Keiblingers første børnekort har været produceret af Conrad Jäger i Proschwitz, d.v.s. indtil 1859. Derefter i København. De hvide kort er et bedre tryk, men de kom jo også fra det veletablerede Lithografisches künstlerisches Institut Conrad Jäger i Proschwitz an der Neiße, der i dag hedder Proseč nad Nisou, og er tjekkisk. Indtil 1993 var det tjekkoslovakisk, men i Keiblingers periode og indtil 1918 var det lige som Budapest en del af det Østrig-Ungarske Kejserrrige. Det er derfor ikke usandsynligt, at Keiblinger rejste fra Budapest, via Bratislava til Proschwitz. Måske har han lært håndværket der og skabt forbindelsen, inden han rejste videre til Købehavn.
Spar konge holder et skjold. Det er ikke ualmindeligt for konger, – men skjoldet har en krone øverst, hvilket er meget almindeligt på ungarske afbildninger af skjolde, også når det ikke er i rent heraldisk sammenhæng. Skjolde på danske og andre spil har ikke kroner øverst. Det er ’rigtige’ skjolde.
Spillet fra Keiblingers fabrik i København er tydeligt håndkolorerede, og ikke for dygtigt. Ligeledes er samtlige ansigter mere grove. Mere tykke, – og slet ikke så (kedeligt) forfinede som Jägers spil.
Vi har altså et eksempel på, at et tidligere spil er bedre i både kvalitet og udførelse end et senere spil.
Men den hvide kat?! Hvide katte har ofte blå øjne, lige som i den gode børnebog ”Mis med de Blå Øjne”. Det har Keiblingers hvide kat også. Og den afslører ingen ting!
(1) “A Collector’s Guide to Playing Cards in Denmark” (1993)
(2) Manuskriptudgave 1981
(3) ”Veiviser eller Anviisning til Kjøbenhavns …. Borgere fra Aaret 1853”
(4) Online på http://www.sa.dk
(5) http://www.wopc.co.uk/denmark/keiblinger/
(6) se f.eks.: http://img.kb.dk/iti/12/pdf/iti_12_0084.pdf. Se datering og indhold af alle annoncerne påwww.sparfire.dk / Mine artikler / C. L. Keiblinger
(7) Københavns Skiftekommission, Hovedregister 1885 opslag 128: Februar: Keiblinger, Carl Leopold, Kortfabrikant … (2/70 — 3 F). En lille krølle: En vidende nabo henviste mig til ”Hungary Catholic Church Records, 1636-1895”: https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:X282-FPX.
Her fandt jeg ved en enkelt søgning, at Keiblinger var født 14.november 1822, samt sted og forældre. Ud fra denne sikre oplysning var han så kun 62 år, da han døde.
(8) Københavns Kommune, Magistratens 2. Sekretariat: Alfabetisk navneregister til næringsbevillinger. Løbenummer: M-12044
Sparfire 