Heimdal

Kartofilen, aug.2014, årg.24, nr.1/14, s.4-9 (med illustrationer.)

Firmaet L. Levison Junr. blev grundlagt i 1850. Det producerede og solgte alle slags papir- og kontorvarer. Firmaets varemærke var guden Heimdal, der som Asgårds vogter står på broen Bifrost (regnbuen). Han er karakteriseret ved en hane og sit advarselshorn, Gjallarhornet.

Fra L. Levison Junr. fik bog- og papirhandlere jævnligt tilsendt et lille reklameblad med navnet Heimdal Posten[1], og heri kan vi følge historien og udviklingen bag eet af de mest prægnante danske kortspil, nemlig spillet tegnet af kunstneren Gerda Ploug Sarp (1881-1968). Hun var en kendt dansk illustrator til bøger og ugeblade, til postkort og aviser. Egentlig med en blid streg, men også med en underliggende skarphed. Lidt tilfældigt blev hun sammen med sin mand i okt.1944 interneret af tyskerne, der forgæves ledte efter nogle af deres venner. Fra Vestre Fængsel kom de til lejren Horserød, hvor de måtte blive til krigens slutning. Om den tid udgav hun i 1945 bogen ”Kvinder i Bur”.[2]

I september 1934 omtalte L. Levison i Heimdal Posten, at firmaet ville samarbejde med kortfirmaet A/S Emil Jensen om senere på efteråret at udsende en serie spillekort tegnet af Gerda Ploug Sarp.  Firmaet Emil Jensen, der lige som Levison var forhandler af papirvarer, havde siden 1927 udgivet spillekort under navnet Warburg, opkaldet efter firmaets direktør Johan Warburg. Det var derfor en naturlig og erfaren samarbejdspartner. I Heimdal Posten blev nu udsat 100 kroner i præmie til bog- og papirhandlere for ”et godt og passende neutralt Navn”, der kunne indsendes på en medfølgende blanket. Noget gik imidlertid galt i aftalen, for i april 1936 meddeltes, at Levison ville udsende kortene alene, og at det ”utvivlsomt bliver Bridgesæsonens store Begivenhed”. Da situationen nu var anderledes, kunne man desværre ikke anvende nogen af de indsendte navne. Kortene ville ’naturligvis’ nu komme til at hedde Heimdal, – men blandt de indsendte forslag ville man alligevel trække lod, og præmiebeløbet blev endda forhøjet.

Juni 1936 kom så beskeden, at Heimdal, som tidligere meddelt, havde fået Gerda Ploug Sarp til at tegne et spil kort, og at det nu var i produktion og forventedes at udkomme i slutningen af sommeren.

Samme sted blev givet en lille oversigt over spillekortenes historie[3]. Den blev indledt med denne udgydelse: ”Overalt paa Kloden, hvor den hvide Race har bredt sig, spilles Kort. Under Afrikas og Østens Sol, i Ismarkerne mod Nord og Syd, paa Søen, i Slottene, i Skyttegravene, i Folkestuerne, alle steder har Kortene udøvet deres Tryllemagt over Sindene”.

Endelig så i september 1936 kom ”Bridgesæsonens store Nyhed”, med omtale og billeder på forsiden af Heimdal Posten.[4] Spillet hed som nævnt Heimdal og havde numrene 777 og 777L, alt efter om det var med glat overflade eller med lærredsagtig (L) overflade.

Kortene har åbenbart hurtigt fundet afsætning til butikkerne, for allerede i november var der på forsiden af Heimdal Posten et billede af et udstillingsvindue med Sarp-kort, og dertil en række avisanmeldelser af kortene, bl.a. denne svulstigt rosende tekst: ”For første Gang i Menneskealdre dukker Kunstværket atter frem ved Spillebordet. Det er lykkedes at gengive Spillekortene deres romantiske Værdi. Kast kun et Blik paa Fru Sarps Kort. Se paa Hjerterfamilien, en mild Konge med hvidt Skæg, en straalende Dame og en ædel Knægt. Eller se paa Familien Ruder – en munter og fed Konge, en skælmsk Dame og en Knægt, der spiller Luth.  Streng og nobel som Athos i ’De tre Musketerer’ er den nye Spader Konge. Og Klørfamilien er efter bedste Traditioner mørke og skumle som Medlemmer af den spanske Inkvisition.”.

Hele 1937 blev der i bladet jævnligt reklameret for kortene, eller æsker, eller mere tilbehør. Levison så tydeligvis et udviklingspotentiale omkring bridgespillet, som det også viser sig i denne svada under overskriften ”Gode Kort paa Haanden”: ”I den kommende Tid vil der ogsaa blive spurgt efter Spilleborde, Spillemønter, Æsker og Etuier til Spillekortene, Bridgeregnskabsblokke, Jetons, Jeton-bakker, Bridgeblyanter, Trumfvisere, Kortpressere, Bridge-Markerings-Apparater, Garniturer med Bridgedug og Servietter etc. etc. Alt sammen Artikler, der er uundværlige til Vinteraftenernes underholdende Spil”.[5]

I januar 1938 ønskede Levison at høre publikums mening om kortene. God eller dårlig.  Bog- og papirhandlere skulle derfor indsende publikumsudtalelser, og blandt dem ville der blive trukket lod om en førstepræmie på kr.200, en 2den præmie på kr.100, og fire præmier på kr.50. Uanset om det var positive eller negative kommentarer.

I aprilnummeret kom så nogle af besvarelserne. Der er selvfølgelig rosende kommentarer, som f.eks. ”Ih, hvor er de pæne – dem skal min Mand have i Fødselsdagsgave”, men blandt de kritiske kommentarer skilte to emner sig ud, dels at kortene var for dyre, dels at bagsiden var ”ufestlig og kedelig”. Firmaet reagerede omgående. De forklarede, at en første produktion altid var uforholdsmæssig dyr, – men at der nu kunne laves nye oplag væsentligt billigere. Altså blev prisen sat ned på en række kort, og der blev lavet prisregulering i forhold til kort, der allerede var udsendt til forhandlerne. Dernæst kom i oktober 1938 en ny serie med numrene 477 og 477L , hvor bagsiden var med et såkaldt festligt guldtryk. Desuden kunne nr.477 også leveres i en smuk gaveæske med plads til to spil. Dermed mente firmaet at have imødekommet publikums væsentligste ønsker.

Med martsnummeret i 1940 blev et lhombresæt lanceret, igen både i en glat og en lærredspræget version. Numrene var 1777 og 1777L.

1941-42 omtaltes forskellige æsker til kort, – men omtale af selve kortspillet ophørte! Det var sandsynligvis, fordi firmaet ikke under krigen kunne få dem fremstillet, – men efter Sarps internering i oktober 1944 måske også fordi det ikke var politisk tilrådeligt. Efter krigen kom Sarp tilbage, og bl.a. tegnede hun i 1949 for Levison nogle julekort med eventyrmotiver fra H. C. Andersen – men hendes kort er ikke omtalt. Tvært om, i november 1952 udbød Levison tre Altenburgerkort, nr. 66, 160 og 163, samt alle dessins af Handa-kort!

Men så i juni 1953 annonceredes på forsiden ”Atter gode kort på hånden ..”. Firmaet beklager, at de i længere tid ikke har kunnet få leveret kortene, men nu er der en aftale på plads, så de forventes at være på lager i juni. Det nævnes ikke, – men kortene blev nu produceret hos Altenburg i DDR. Efter mange kunders ønske var Kn for knægt blevet ændret til B, desuden siges, at kortene er med en forbedret kvalitet af spillekortkarton, og overfladebehandlet med plastic. Bestillingsnummeret er 7770. Igen trækker det lidt ud, men i november 1953 er de på lager og kan leveres omgående.

Her ophørte Heimdal Posten med at udkomme, og det er ikke lykkedes mig at finde ud af, hvornår firmaet L. Levison Jr. kortproduktion ophørte, og dermed hvornår de sidste Sarp-kort blev produceret. Men jeg arbejder på det, – så der kommer måske et lille efterskrift i et senere nummer!

 

En oversigt over kortene og deres varianter er denne:

1936: Nr.777 og 777L

1938: Nr.477 og 477L

1940: Nr. 1777 og 1777L.

1953: Nr. 7770 og 7770L

 

Bagsiden: Rød eller blå eller (fra 1938) gylden

Knægten: Kn eller (fra 1953) B.

Plastic/Glat eller Linen

Bridge/Whist eller (fra 1940) Lhombre

4 muligheder for jokere: Joker tegnet af Gerda Ploug Sarp + tekstjoker med Heimdal + blankt kort + (fra 1953) Altenburger-joker

Nr.7770 med B har et Altenburger-hjerte på klør 10 og en Altenburger-joker

Nr.7770 med Kn har ingen synlig Altenburger-tilknytning (på et enkelt spil har jeg dog et fabriksnummer på flappen, der ser ’tysk’ ud)

Æskens kanttekst på nr.7770 kan være retvendt eller modvendt i forhold til forsiden

Æskens illustration:

  1. Hvid bund med blå eller rød ill. med Heimdal (777 og 1777)
  2. Rød eller blå bund med gylden ill. med Heimdal (477)
  3. Rød eller blå bund med ill. af Heimdal i et rundt hvidt felt (7770)

[1] Tak til samler Jens Jørgen Jacobsen, Århus, for lån af Heimdal Posten (1934,1 til 1947,1 samt 1950,1 til 1953 november, – hvilket er en komplet række)

[2] Gerda Ploug Sarp: Kvinder i Bur. Løse Blade fra et fast Opholdssted  (Vilh. Priors Forlag. 1945. 48 s.)

[3] Historien blev taget fra Otto Reisig: Deutsche Spielkarten (1935)

[4] Heimdal Posten 1936, september, nr.5, s.1

[5] Heimdal Posten 1937, september, nr.3, s.1

Advertisements