Holmblad ml. J. og L.P.
Artikel uden illustrationer.
Mellem Jacob og L.P.
af Hans Jørgen Hinrup
Den første store danske spillekortfabrikant var Jacob Holmblad (1791-1837). Han fik privilegium til kortfabrikation i 1820 og grundlagde samme år sin kortfabrik. I 1831 var der 14 faste arbejdere med en produktion af 384 gros. Det var en volumen, der ikke ændrede sig meget de følgende år. Ved hans død i november 1837 var sønnen Lauritz Peter (1815-1890) kun 22 år gammel, så i en overgangsperiode var det fortsat moderen, der ejede privilegiet af spillekort, – og af en række andre produkter fra Holmblads fabrikker/værksteder.
I sine dagbogsoptegnelser skriver L. P., at han indgik i produktionen, så at sige blev lært op, – men han var samtidig forlovet og “i en ungdommelig elskers glade beruselse og sværmeriske tilstand, som ikke fæster sindet til forretninger og fabrikker“. Han blev gift i 1838, men desværre døde hans kone allerede det følgende år. Det har sikkert ikke fremmet lysten og muligheden for forandringer.
I december 1841 overtog L.P. privilegiet, og med nerve og driftighed bestyrede han kortproduktionen i næsten et halvt århundrede.
Både Jacobs og L.P.s kort var med tydeligt trykte navne og bynavnet Kjøbenhavn.
Nu har jeg købt et spil uden navn!
Kortene har ikke været i handel, da de intet stempel har. De har firkantede hjørner, elegante hjørnemarkeringer, og et blåt bølget ikke-dansk prikmønster på ryggen.
Men billederne! RuK er ukendt. HjD, SpD, SpKn og KlKn kendes kun hos Jacob. Resten kendes både hos Jacob og L. P. (farverne byttes ofte om). Mit spil er en mellemting mellem 4.3 og 4.7 i K. Frank Jensen katalog. Ud over de forskellige kort, så er det knægtenes fikse og optimistisk opadvendte overskæg, som er det mest karakteristiske. Generelt er knægtene i de senere versioner altid alt for melankolske.
Det første holdepunkt for en datering er 1847. Det år blev det tilladt at importere udenlandske spillekort.
Sælgeren af mine kort havde i sin katalog skrevet, at de muligvis kunne komme fra Frankrig på grund af de forfinede træk og farvelægningen! Det kan være rigtig, – men vi har desværre intet bevis. Der er til gengæld et andet muligt indicium, nemlig størrelsen. Kortene måler 57×88 mm., og er altså små i forhold til de senere kort, der f.eks. er 60×94 eller 60×97 mm. Franske kort fra samme tid var også små. F.eks. er kort fra The Cary Collection (France 21-25), fra årene 1831-1845 med disse størrelser: 55×81, 53×82, 53×83 og 54×82 mm.(2)
Så Frankrig er da en mulighed. Nærmere kommer vi det ikke.
Det er sandsynligt, at L. P. har sendt skitser til forskellige kortproducenter for at få en prøve på deres kunnen. Og det er lige så sandsynligt, at han har brugt de tidligere kort som forlæg. I min lille samling af originalskitser fra Holmblad er der to tegninger, som er interessante i denne sammenhæng. Den ene er RuKn som er forsynet med målangivelsen 51×83 mm. inden for den tegnede ramme. Og det er netop målet på mine kort. Kun én anden skitse er tegnet på samme type papir som denne RuKn, og det er SpD fra L.P.s tarot LPH1, som jeg har tidsfæstet til sent i 1850 (3). Resultat: Spillet er fra ca.1850.
Prøv at sammenligne spillets RuKn med skitsen og med den samme RuKn i Kartofilen 2000, nr.1, s.19, – og bemærk hvor stor forskel næsens krumning har på indtrykket, eller den lige hage over for en fremskudt hage, og om øjnene er tegnet helt eller halvt i profil, samt naturligvis overskægget, eller håret, som på mit spil er krøllet op, mens det på skitsen og på Jägers spil får lov at hænge i løse lokker. Det er disse små ting, som tilsammen giver os et behageligt indtryk. Eller ikke.
RuK har forstrakt halsen og mangler gebis i undermunden. Til gengæld er hans dronning noget af det yndigste, sarteste, lyse, gammelnordiske. Men hendes mund er for lille, – som på de andre dronninger. Hverken dette spil eller de senere versioner fanger helt hendes spinkle ynde i originaltegningen.
Spillet blev ikke et Holmblad standardspil. Men smukt er det.
Noter:
- “Liimfabrikken på Amagerbro. Et industrieventyr fra forrige århundrede, efter Lauritz Peter Holmblads optegnelser”. 1996, s.23
- William B. Keller: A Catalogue of the Cary Collection of Playing Cards in the YaleUniversity Library. Vol.1, 1981, s.135
- The Playing-Card vol.31, no.5, 2003, s.207
Sparfire 