Wielandt

Upubliceret artikel (sådan har jeg planlagt det, – for denne er for omstændelig, – men til gengæld grundig helt ned i det mindste, incl. de arkivalske tekster).

En forkortet version er i Kartofilen April 2016, årg.26, 1/16, s.9

Wielandt, Amette og Landé – tre ukendte kortproducenter

Det følgende er kun enkelte brikker i et puslespil, og det er langt fra sikkert, at vi nogensinde finder brikker nok til at kunne danne os et rigtigt billede.

Jeg har fundet to-tre hidtil ukendte danske producenter af spillekort.

Joachim Wielandt (1690-1730) var bogtrykker, men er primært kendt for at have udgivet forløberen for den store landsdækkende avis Berlingske Tidende.

I grundbogen om københavnske bogtrykkere fra ca.1600-1810 skrev den lærde Harald Ilsøe, at Wielandt blev student i 1707 og i 1719 opnåede privilegium til at etablere et bogtrykkeri med bogbinderi og bogudsalg, – og så tilføjer Ilsøe: ”1725-29 virkede han desuden som fabrikant af spillekort og kulørte papirer.” (Ilsøe s.99ff).

Den samme oplysning gives af Camillus Nyrop i ”Bidrag til Den Danske Boghandels Historie (1870, Bd.1 s.271): ”.. Wielandt har været en driftig og foretagende Mand, og det kan her bemærkes, at han endnu havde en Fabrik for tilvirkning af Kort og kulørt Papir, som han drev til 1728, da Jacob Amette overtog den”. Terminus er her 1728 og ikke 1729. 1728 er året for den store københavnske brand. Wielandts bogtrykkeri brændte.

Ilsøes og Nyrops oplysninger bekræftes af en opremsning i Carl Bruun’s bog om Kjøbenhavns Historie (bd.II, s.484): ”af andre industrielle Foretagender kan nævnes en Segllakfabrik, et Stivelseværk, et Vinedikebryggeri, et Skriftstøberi, en Limfabrik, en Guldlæderfabrik, en Fabrik for Kradsere og Skrubber til Klæde, et Kønrøgsbrænderi tilligemed et Manufaktur af allehaande lakerede og med Saftfarver skildrede samt trykte Tapetserier og Voxlærreder, et Kalkværk, en Fabrik af Kort og kulørt Papir (som tilhørte den bekjendte Bogtrykker Jochum Wielandt), en Fabrik af spansk eller fint samt graneret Snustobak, og endelig en saakaldet Delfts Porselins eller hollandsk Stentøisfabrik.

Til dette føjer Eiler Nystrøm yderligere spændende oplysninger i sin bog fra 1918 ”Den Danske Komedies Oprindelse. Om Skuepladsen og Holberg”, hvor der omtales en fransk dansemester, der i juni 1728 tiltrådte som lejer af Komediehuset. Det var den kongelige dansemester Jean Baptiste Landé, leder af en fransk trup, der i flere år havde optrådt i Stockholm. På den danske skueplads, hvor danske aktører forsøgte at holde udenlandske trupper og optrædende ude, skulle han nu agere. En vanskelig situation al den stund, at en kongelig befaling af 14.okt. 1726 bandlyste alle fremmede skuespil fra København. Skuespilhusets ejer, General Arnoldt, havde entreret med Landé, men hans teater blev benyttet af danske aktører, der havde forret på brugen!! En slags løsning blev ved kongelig reskript dekreteret den 8.oktober 1728. Alligevel var der fortsat en hårdknude, som Københavns brand den 20.oktober løste på brutal vis.

Og her kommer så spillekortene.

Landé blev i København efter branden. Nystrøm refererer, at Landé havde skrevet, at han rundt i Europa havde ”forsøgt Verdens løb”, men omsider havde tænkt at ”rodfæste sin Lyksalighed” i Danmark. Her havde han først forsøgt sig med forskellig slags undervisning af ungdommen, ”men havde tilsidst slaaet sig paa Fabrikation af Spillekort”. Nystrøm skriver, at Wielandt havde privilegiet, men at han havde overdraget det til en mand ved navn Jacques Amette (1699-1761), der så optog Landé som kompagnon., – en situation, der dog formodentlig kun har varet kort, eftersom Landé i skattelister fra 1730 er benævnt ’dansemester’. Og ganske vist skrev Landé, at han ville ”rodfæste sin Lyksalighed” i Danmark, men i 1734 blev han inviteret til Rusland, hvor man i dag betragter ham som grundlæggeren af den russiske ballet!! Han døde 1746.

Samme oplysninger findes i P.M. Stolpe, hvor det skrives, at Wielandt havde modtaget kongelig resolution på et 16 års privilegium for sig selv, arvinger og interessenter til at forfærdige spillekort og kulørte papirer … med frihed for ind- og udgående told, samt forbud imod fremmede varer af den slags. Wielandts spillekort kostede 3 Mk dusinet. Dertil føjes så, at Wielandt den 12te april 1729 afstod privilegiet til franskmanden Jacob Amette, som associerede sig med sin landsmand Landé.

Alt ovenstående er fra senere beskrivelser, der kun henviser til een enkelt umiddelbar tilgængelig kilde, nemlig de såkaldte Sjællandske Tegnelser. De er beliggende i Rigsarkivet, og indeholder en række bøger, der dato for dato optegner korrespondance, ansøgninger, afskrift af tidligere afgørelser og nye afgørelser på ansøgninger. Alt med kongen som den øverste beslutningstager. Der er udnævnelser til præst, bevilling til at sejle med bestemte varer, støtte til nødlidende familier, – og bevilling af privilegier.

Tegnelserne er overført til mikrofilm. Det gør en søgning meget langsommelig og anstrengende. Rulle, rulle, rulle, den gotiske skrift bliver til regulær slibesten for øjnene. Men – i slutningen af en række dokumenter stod der:

175 Br[eve] Siell.[andske]

Landé, en Frantzos, confirmation paa en ham og Compagnon, navnl.[ig] Jacob Amette af Cancellier[aad] Wielandt given cession paa et Privilegium at fabriquere Spillekort.  Hafniæ dend 6te Maji Anno 1729.

Af Åbne Sjællandske Breve Nr.175 af 6.maj 1729 kan historien kort refereres således:

Jacob Wielandt fik privilegium på produktion af spillekort den 18.juli 1725. Københavns store ildebrand 20.oktober 1728 ødelagde kortfabrikken (værkstedet). 9.december 1728 afgav Wielandt kortproduktionen til sin fabriksmester Jacques/Jacob Amette, der april 1729 associerede sig med Landé, der den 20.april på begges vegne ansøgte om at overtage spillekortprivilegiet. Wielandt havde den 12.april afgivet alle sine krav, hvorefter privilegiet 6.maj 1729 blev overgivet til Amette/Landé. Hvad der derefter skete, véd vi ikke.

 

Arkivalierne:

Neden for er renskrevet alle de for os relevante dokumenter, med indføjede opsummeringer. Arkivalierne er svært læsbare, – så der er ingen fuld garanti for rigtig læsning fra min side. Originalerne vedføjes til slut.

Nr.175  6.Maj 1729  Sjell. Aab.Br.

Landé af den franske Nation, confirmation paa Cancellie Raad Wielandts Cession til Jacob Amette paa Wielandts Kort Privilegium

6 Maji  Landé en francos  N.N.N. 788

Ovenstående er afgørelsen af 6.maj 1729. Nedenstående er Landé’s ansøgning af 20.april 1729.

No.39456     

Stormægtigste Allernaadigste Arve Konge og Herre

Som det er en Lykke det heele Verden almindeligen tilstaar, at regnes iblandt Eders Majestets undersaatter, saa har jeg efter at jeg vidtløftig paa adskillige stæder i Europa har forsøgt Verdens Løb, omsidder eengang for alle tænkt saaledes og at rodfæste min Lyksalighed ved at fæste min Bopæl her i Dannemark.  Jeg ankom  her til Staden i tanke at ernære mig af adskillige Videnskaberhvorudi den Adelige Ungdom behøver at underviises, Men allernaadigste Konge! Den ulykkelige ildebrand fulgte mig i hælene, saa jeg maatte formedelst Stadens undergang og mange familiers Desolation tvivle enten ulykken var mig nermest eller lyksaligheden jeg havde i Øye idet mit Brød som baade var erhvervet og ved folkes yndest fremdeles kunde erhverves, formedelst den paakomne slette tilstand blev mig betagne.  Jeg har da intet tilbage uden Eders Mayestæts høypriiselige Naade, hvortil jeg alleebne haaber.   Jeg er som Eders May.t i Naade ville høre, bleven Associeret en Person navnlig Jacob Amette, som CancellieRaad Wielandt efter hosfølgende Original Cessions Brev af 12 hujus har afstaaet det af Eders May.t  hannem den 11.July 1725 allernaadigst bevilgede Spille Korts Fabrique til, efterdi han det ikke selv kand vedligeholde. Men Allerunaadigste Konge! Cessionsbrevet hielper intet uden Eders Kongl Mayestets Allernaadigste Confirmation,  og naar end samme Allernaadigst blev bevilget var det at befrygte, at Kiøbmændene her i Byen, om dem fremdeles blev tilladt at sælge Kaart ruinerede Fabriquen, ved at besvige Eders Kongl. May.t Told ved fremmede Kortes indførsel; Thi suppliceres Allerunderdanigst at eders Kongl. May.t paa mig og min Associerede allernaadigst ville behage ved sin Confirmation at derivere det os af Cancellie Raad Wielandt cederede Spillekort Fabrique, dog saaledes at Kiøbmændene her i begge Rigerne inden ¾ Aars forløb maatte vorde tilholdt aldeles at nedlægge ald handel med udenlandske Fabriqverede Spillekort, efterdi vi ved Fabriquens provenuer da obligerer os at forsyne begge rigerne med alle slags loulige Spillekort og paa den tid Kiøbmændene nedlægge handelen med med fremmede kort skal vi alletiders elge lige saa gode kort og dog saa meget ringere som Falske ved udlandiske skibe deraf kunde bedrage sig, eller og saadan Told deraf til Eders May.t at erlægge.   Og som jeg maaske ikke er anselig summa strax i fabriquen til driftens oprettelse uden at kunde, uden paa et uvist haab, være forsikret, hvad profit at trække af mine penge, saavelsom jeg og indtil (ny side) den tid fabriquen kommer i stand, maa anvendemkn tid paa … indrettelse og imidlertid savne andre levemidler, Saa Suppliceres tillige allerunderdanigst at Deres Kongl. May.t allernaadigst ville tillade mig at holde alle slags Galanterie….tyrer og staar offentlig til falls, paa det jeg ved saadan handel kand komme den anden til hielp, og paa det jeg saaledes destl bedre kand fortsætte Fabriqven. Jeg venter allerunderdanigst en naadig bønhøring efterdi Eders Kongl. May-t  aldrig lader nogen fremmede, som tragter efter den lyksalighed at boe under Eders May.t  beskiermelse gaae trøstesløs og ubønhørt fra sig. Og med allerunderdanigste veneration forbl.

Eders Kongl. Mayestets Allerunderdanigste troe og Allerringeste Undersaat Og Tiener Landé francais

Kiøbenhavn d.20.April 1729

 Her er så indskudt en afskrift af afgørelsen vedrørende et privilegium til Jacob Wielandt på fabrikation af spillekort. Wielandt ansøgte 16.maj 1725. Privilegiet blev givet 18,juli 1725, gældende for 16 år, med tillæg af tilladelse til også producere bestemte papirvarer, og ikke andre, – lige som det også blev forbudt at indføre spillekort andre steder fra.

Copie – Af Cammer Collegii Skrivelse til Cancellie Raad Joachim Wilandt Dat. Den 18July 1725

Efter at Hr. Cancellie Raad allerunderdanigste indgifne Memorial af sidstleden 16de May hvorudi han anholder om Privilegium at maatte indrette et Fabriqve til at forfærdige adskillige slags spille kort  saa og allehaande couleurde og forgylte papirerHans Kongel. May.t her fra Rentekammeret allerunderdanigst er bleven forestillet, haver Høystbemelte Hans Kongel. May.t den 11 hujus derpaa allernaadigst behaget at resolvere, at Hr. Cancvellie Raad med arvinger on interessenter maa alleene udi 16ten aar allernaadigst være tilladt at lave fabrique og forarbeide loulige spille kort, samt alle sorter couleurte papirer, undtagen den sorte, røde, grønne og gule papirer, saa som de giøres af bogbinderne her udi byen, ligeledes og at samme kort og papirer mellem riiger og landene fri for told maa passere, naar demed et dertil allernaadigst anordnet stempel først bliver stemplede dog at det Hr. Cancellie Raad derhos skal være forbuden  … nogen kort fra fremmede stæder at indføre under straf af vahrernes confiscation og …. Af hver dusin 50 Rbd at betale, hvorimod saa snart Hr. Cancellie Raad beviiser at han præsterer det hand sig som melt haver tilbudet, med at fournere hans Mai.ts riger og lande med spille kort og couleurte papirer, bliver det da med toldens forhøjelse af hvis som af samme sorter fra fremmede stæder maatte indføres ….., hvilket alt vi Hr Cancellie Raad herved til efterretning har villet communicere … forbl.  Güldencrone Bartholin       Rasmussen  Borneman      Juritz             Braem /          C: Leth

Saaledes rigtig med Commerce Collegii til Hl Cancellie Raad Wielandt d. 18 July Ao 1725 ergangne Skrivelse som findes indført udi det Kiøbenhavnske Civil etats Contoirs Copie Bog som er begyndt d. 7 Augustii Ao 1724 og slutted dend 31 Decembr Ao 1725.  Test.r M. Hansen

Dernæst indføjes den vel mest beskrivende tekst vedrørende kortfabrikationen. Den er skrevet af Jacob Wielandt, dateret 9.december 1728, i hvilken han skriver, at han med store udgifter havde etableret en kortfabrik, men at den fuldstændig er ødelagt, med samt redskaber og spillekort, under Københavns store ildebrand. Wielandt har nu antaget ”mesteren ved samme fabrik” Hr. Jacques Amette som medinteressent, og givet ham tilladelse til at fortsætte en kortfabrikation. Wielandt beholder den øvrige papirfabrikation. Amette må optage kompagnons i firmaet, men Wielandt forbeholder sig ret for sig selv og sine arvinger til at indgå i spillekortfirmaet igen, under bestemte konditioner. Wielandt alene har haft/taget tabet ved ildebranden, og Amette intet overhovedet. Skulle Amette eller hans medinteressenter ophøre med produktionen forbeholder Wielandt sig retten til at genoptaget privilegiet.

Det er land og by kyndigt, at jeg med stor bekostning haver indrettet her en kortfabrique og var bragt til fuldkommenhed, men samme blev spoleret og redskabet tillige med mengde kort af papir opbrændt  i seeneste ildebrand, da jeg nu  havde antaget Mesteren ved samme fabrique Mr Jacques Amette til medinteressent udi samme spillekorts fabrique, og ingen for det første ei kand befatte mig med fabriquen af spillekort tillades hermed samme min interessent Jacques Amette at fortsætte og optage samme Spillekorts fabrique og sig at associere til interessenter  hvem hand  behager og sig denne Kongl. Resolution af 18 ?? Julii 1728 at benytte til verkets fortsættelse saa reserveredes mig og arvinger samt interessenter .. kongelige resolution at benytte angaaende de coulerde og forgyldte papir som en Separat fabrique der ingen gemeenskab haver med spillekortsfabriquen og forbeholdes mig naar min eller arvingers lejlighed dertil at kunne blive , at indtræde som interessenter udi spillekorts fabriquen for en fierde deel mod at betale en fierde deel af fabriquens daværende effecter og for 1/4deel at være  Lodtage (deltage/have del i) i de til..de  privilegier og de herefter erholdende privilegier og bebnaadeger som samme vere og fabrique til beste udstædes til bekræftelse under min haand og signet(?)

Kiøbenhavn d. 9.December 1728  J. Wielandt

P.S. Ved denne cession er og at agte at udi den tagne skade haver ingen endnu været lodtagne men skaden haver alleene været min og haver Hr. Jacob Amette ei der under tabt en daler, skulde og bemelte Jacob Amette og de hand sig associerer i denne spillekorts fabrique ey samme fabrique fortsætte, eller deres Entreprise abandonere forbeholder jeg mig nytte af den kongelige resolution til fabriquen selv at optage. I Kiøbenhavn d. 9.Dec. 1728  J. Wielandt

Denne tekst følges af endnu et dokument fra Wielandt dat. 12.april 1729, hvor han for sig og arvinger opgiver alle fordringer på spillekorts fabrikation:

Som jeg ved forskrevne min cession har forbeholdt mig og mine arvinger paa visse maader, som forskrevet staar, at træde som interessent ind for 1/4deel udi dend spillekortsfabrique, som Sr Jacob Amette og hans associerede efter samme cession maatte indrette, saavelsom og at optage selv fabriquen i fald Mr Amette, og dend eller de han sig associerer, samme skulle abandonere, og Sr. Amette haver atter  ydermere andholdt hos mig, at jeg uden nogen deslige reservation ganske og aldeles ville cedere ham bem.te fabrique, og de derpaa erhvervede privilegier efter det høylovl. CommerceCollegii til mig derover ergangne skrivelse de dato 18de julii 1725, saa fraskriver jeg mig herved aldeles alle forandførte reservationer og uden nogen forbeholdenhed for mig eller mine arvinger, være sig med hvad navn det nævnes kunne, paa Hans Kongl. Mai.ts allernaadigste behag til Sr. Jacob Amette og hans associerede Mr. Landé, eller hvem hand herefter efter egen behag enten maatte associere sig eller afstaae sit Interessentskab til Én for alle og alle for een cederer og afstaaer det mig allernaadigst bevilgede kortfabrique med derover erhvervede privilegier og benaadninger, saa Sr Amette og hans interessent eller hvem hand herefter efter Eegen behag endten maatte associere sig eller afstaae sit interessentskab til een gang for alle og alle for én sig samme ubehindret af mig eller mine arvinger maa giøre saa nyttig som de best veed, ville eller kand og samme fabrique til deres fordeel efter eegen behag indrette og abandonnere, naar og hvorledis de lyster, uden ringeste paatale af mig eller mine arvinger derofver, enten nu…. Herefter udi nogen ringeste maade. Til bekræftelse under min haand og zignet i Kiøbehaun d. 12.April 1729.  J. Wielandt

Og så følger den Kongelige Resolution med reference til ansøgning af Landé: 

(Kong) F(rederik.) 4

X Y Z at eftersom en Person navnlig Landé Af den Frantzøse Nation her ved Vores Kongl. Residents Stad Kiøbenhafn, for os allerunderdanigst haver ladet andrage hvorledes Os Elskelig Joachim Wielandt den 12 Aprilis sidstafvigt skriftligen fra sig og Arvinger skal have ham, cederet og afstaaet (slettet: det Privilegium paa Varer hand) det hannem ved Vores allernaadigste Resolution af 11 Julii 1725 allernaadigst forundte Privilegium paa  at hannem og Arvinger alleene udi 16 Aar alle allernaadigst maatte være tilladt at lade fabriquere og forarbeide lovlige Spille Kort (slettet: medmindre samme Vores allernaadigste Bevillings Indhold, resolutionsindhold) som hannem dend 18 Juli nest efter ved Skrivelse fra Vores Rente Kammer er bleven communiceret  (slettet: til xxx bemeldte hand ene) til en Person navnlig Jacob Amette, og dend eller de fornevnt Jacob Amette (…) sig maatte associere og at hand Landè nu skal have indgaaet Compagnie med fornævnte Jacob Amette, og xxx men befrygtede, at de sig af …  rørte cession uden Vores allernaadigste Confirmation derpaa ey kunde bemeldte, Da have Vi, efter forbemelte Landé hans herom allerunderdanigst giorte ansøgning og Begiering allernaadigst (slettet:  bevilget og tilladt) funden for got (slettet: dend af af herværende) saadan Cancellie Raad Joachim Wielandts cession og afstaaelse til Jacob Amette og hvem hand sig maatte associere paa forskrefne Kort Fabrique at confirmere og stadfæste, saasom Vi og hermed confirmere og stadfæste bem.te Landé og Jacob Amette saa at de samme CancellieRaad Wielandt, paa Kort at lade fabriquere allernaadigst forundte Privilegium med samme … Rettighed og Frihed, som forud det haft haver maa nyde og bruge, dog maa det ikke være dennem tilladt nogen kort fra  fremmede stæder at indføre under Straf af Vahrernes confiscation og a parte af hver dusin 50 Rdr at betale.

 Forlydendes ..  Hafn den 6 Maji 1729

175   Å. Br Siell.

Landè en Frantzos, confirmation paa en ham og Compagnon navnlig Jacob Amette af Cancellie Raad Wielandt given cession paa et Privilegium at fabriquere Spille Kort.

Hafniæ dend 6te Maji Anno 1729.

Litteraturhenvisninger:

Rigsarkivet: Sjællandske Aabne Breve. 1729.

Bruun, Carl: Kjøbenhavns Historie. Bd. II. (1890)

Ilsøe, Harald: Bogtrykkerne i Købehavn og deres virksomhed ca.1600-1800. En biobibliografisk håndbog med bidrag til bogproduktionens historie (1992)

Nielsen, O(luf): Kjøbenhavn paa Holbergs Tid. Kulturhistoriske Billeder fra Begyndelsen af det 18.Aarhundrede (1884)

Nyrop, Camillus: Bidrag til Den Danske Boghandels Historie, Bd.1 (1870)

Nystrøm, Eiler: ”Den Danske Komedies Oprindelse. Om Skuepladsen og Holberg” (1918)

Stolpe, P. M. : Dagspressen i Danmark. Deres Vilkaar og Personer indtil Midten af det Attende Aarhundrede.  Bd.3 (1881/1977)

Wikipedia: Jean-Baptiste Landé

Advertisements