Nedenstående artikel har været bragt i Kartofilen årg.25, 1/15, Juni 2015, s.18-20
Her bringes teksten uden illustrationer.
Keiblinger og Jäger
I min artikel i sidste nummer (3/14) argumenterede jeg for, at Conrad Jäger, Proschwitz, trykte kort for C. L. Keiblinger fra 1857 og frem, indtil Keiblinger selv fik etableret et trykkeri. Det passer ikke.
Lykkeligvis har vi kortsamlere hinanden til gensidig hjælp og afklaring. Per Kristian Guntvedt har gjort mig opmærksom på denne sætning: ”die lithographische Anstalt und Spielkartenfabrik Conrad Jäger, gegründet1871.” og i en katalog fra Darquenne (nr.42) har jeg fundet dette: ”Die Kartenmacherliste aus Altenburg gibt für Jäger die Daten von 1875 und 1887 an.”
Conrad Jäger kan derfor ikke være leverandør til Keiblinger forud for 1871. Det afføder jo så det nærliggende spørgsmål: Hvem producerede kort for Keiblinger de første år efter 1857?
Jeg har fundet endnu et par annoncer fra Keiblinger. Især en annonce i Aarhuus Stiftstidende fra 7.november 1868 er interessant:
Spillekort. Jeg tillader mig at underrette de ærede Handlende om, at de fra Dags Dato vil kunne erholde Spillekort directe fra min Fabrik og vil Alt være af god Qvalitet til følgende Priser: Ordinaire pr. Gros 27 Rdr. Netto, fine pr. Gros 36 Rdr. Netto, fine Børnekort pr. Gros 13 Rdr 48 Sk. Netto. Forretningen er pr. Contant ved Afsendingen eller mod Postforskud. Kbh. 3.Nov.1868
Annoncen indicerer, at han har haft en slags fabrik allerede i 1868, på et tidspunkt, hvor han kun rådede over én lejlighed i Balsamgade 4.
Der er et par interessante iagttagelser at gøre. I de tidligere omtalte annoncer, i Illustreret Tidende fra København, solgtes kortene pr. dusin, men i ovenstående fra Jylland samt i yderligere fem annoncer 1877-79, heraf fire i Jyllands-Posten, solgtes de pr. gros. Måske fordi det var for dyrt at sende bare et dusin til Jylland. Priserne i 1877-79 for de ordinaire var kr.57 (ordinaire med 36 kort kostede kr.48), de fine kr.66, og børnekort kr.24. Annoncerne var tydeligvis beregnet på handlende, så i forhold til et dusin var stykprisen lavere ved køb af et helt gros, bortset fra børnekortene!
Guntvedt bidrager yderligere til vores viden med to varianter af børnekortene. Det ene spil ligner en farvevariant af mit spil, men ved at kigge nøjere efter, så er ansigterne med fastere konturer og schatteringer. Altså en nytegning (eller en tidligere tegning). Det andet spil er påtrykt ’Conrad Jäger, Proschwitz’ i margenen. Om dette spil skriver Darquenne ”Wie es scheint, hat Jäger die Kinderkarten von Keiblinger kopiert, oder er hat sie für Keiblinger entworfen und parallel dazu unter eigenen Namen vermarktet”.[Det ser ud til at Jäger har kopieret Keiblingers børnekort, eller han har fremstillet kortene for Keiblinger og parallelt dermed markedsført dem under eget navn].
Vi har altså nu fire versioner: Et spil fra Keiblinger (runde hjørner), to spil med et diskret Conrad Jäger på spar dames kjole (runde hjørner), og endelig et spil fra Jäger (firkantede hjørner). Keiblingers spil har et blomster-prikmønster på bagsiden med tre prikker som blomst, i modsætning til Jägers, der alle har fem prikker som blomst.
Og så dateringen! Vi har ingen beviser for, at Keiblinger har solgt eller trykt børnekort før 1868. Vendingen ’directe fra min Fabrik’ i annoncen antyder måske, at kortene tidligere kun har været solgt via agenter. Måske. Det sikre er bare, at Keiblingers egne børnekort i hvert fald er produceret fra 1868 og frem. Kortene med det diskrete Jäger efter 1871 og frem, Jägers egne kort efter 1871 og frem og/eller efter Keiblingers død i 1885.
Annoncen fra 1868 har også implikationer for de to Keiblinger-spil afbildet i sidste nummer. De kan måske være produceret tidligere, og solgt via agenter, men det kan også være, at de først er lavet efter 1868!
Pludselig er opstået et større hul i vores viden om Keiblinger. Købte han, trykte han, solgte han overhovedet kort mellem 1857 og 1868? Han begyndte jo først at annoncere i 1868 og 1870erne. Men hvis ikke, hvad levede han så af?
Sparfire 