Spillekort og den danske kirke

Artiklen uden illustrationer.

Spillekort og Den Danske Kirke

Let revideret og dansk version af foredrag holdt ved IPCS, Malmö, sept.2011

I Danmark bruger vi også den lutheranske vending, at “Det er bedre at tænke på kirken i kroen end at tænke på kroen i kirken”.

På same made er der, bortset fra enkelte dybt religiøse grupper, ned gennem historien et afslappet forhold mellem den danske kirke og spillekort, samt dertil hørende kortspil.

Denne fremlægning vil især fokusere på områder i relationen, som er interessante set fra en samlers synspunkt, startende med små historier og udtryk og bevægende sig hen mod et tilfælde af åbenlys blasfemi. Endelig har jeg et spørgsmål omkring identificering af et enkelt kort.

Den ældste henvisning til spillekort i Danmark findes i nogle regnskabsbøger fra 1487 vedrørende Kong Hans. Her opregnes det omhyggeligt, hvor meget han har tabt i kortspil, men der er ikke noget om kortene som sådan, ejheller hvad han spillede.

Omkring 1150 blev der bygget en række kirker i Danmark, heriblandt også i den lille landsby Vinderslev i Jylland. Denne kirke er signifikant for os, for her findes det ældst bevarede billede af spillekort i Danmark. (Illustration 1) Kirkens hvælving er dækket med kalkmalerier fra det sekstende århundrede, og mellem de mange bibelske scener er der et billede af en adelskvinde, der sidder ved et bord med kort foran sig. Kvinden er angiveligt Karin Krabbe fra den nærtliggende herregård. En historie fortæller, at hun byggede kirken for penge, som hun havde vundet i spil. Det er tydeligvis en tåbelig historie, eftersom kirken blev bygget flere hundrede år før hendes tid. Der findes andre mere og mindre fantasifulde udlægninger, men det sandsynligste er jo det enkle, at hun har bidraget til udsmykningen i sin egen kirke. Om pengene så er kommet fra gevinst i spil, ja det kan vi ikke vide, men kalkmalerierne er tydeligvis til hæder for kirken og menigheden, ja måske endog for præsten.

Men ak! Et andet dansk udtryk kan fremdrages her. Det siger “Hvor Vorherre bygger en kirke, bygger Fanden en kro”.

En præst, pastor Bagge ved Aarhus Domkirke, som havde været beruset aftenen forud, begyndte sin prædiken således ”I aftes var jeg beruset af sød vin; men i dag er jeg beruset af Herrens ord”. En anden præst, der var kendt for at drikke lidt for meget, sagde i sin prædiken: ”Gør efter mine Ord, og ikke efter mine Gerninger”, hvilket jo er et råd vi alle kunne bruge.

Med kirke og præst og drukkenskab nærmer vi os vort tema. Spillekort og kortspil.

Præster spiller også kort.

Adskillige historier omhandler præster, der aflægger et løfte eller endog laver væddemål om, at de kan flette udtryk fra kortspil ind i deres prædikener. I den ene historie skal kortenes fire farver indgå. Det klarer præsten således: „Men naar Djævelen farer gennem Eders Ruder og slaar sine Klør i Eders Hjerter, saa skulle I raabe: Ak, Spar os!”

I en anden historie skal præsten sige, at “Klør har udspillet”. Her siger han: ”Hvad er udspilet? Klør er udspil(l)et – og hvilke klør? Satans klør!”

Endelig er der en version, hvor præsten skal bruge ordet ’trumf’. Han siger: ”Trumf, trumf, trumf var ordet, der lød i spillebulerne i nat, men triumf, det er ordet, som vi skal høre i vor kristne forsamling i dag!”

Et sidste eksempel. I en rapport fra omkring 1750 omtaler præsten den lokale skik, hvor en afdød person under sørgeperioden ligger i hjemmet i sin åbne kiste. Disse dage udviklede sig ofte til små festligheder, hvor der blev spist, drukket og danset – og spillet kort – på kistelåget!

Fra præster og prædikener kan jeg nu fremlægge spillekortenes næsten blasfemiske indtrængen i den danske kirke.

Hvis vi havde været i England ville jeg fremvise en lille bønnebog med rygtitlen ”Let us pray”. Men når man ser nærmere, så står der ”Let us play”! Og den indeholder et kabalespil. (Illustration 2 – kan udelades)

Men også Danmark kan fremvise det tilsvarende. En salmebog. En salmebog, der indeholder to spil kort. (Illustration 3)

Det er det centrale at huske i denne fremlægning. Holmblads Salmebog!

Familien Holmblad er den mest berømte producent af spillekort i Danmark, – næsten et spillekortdynasti. Jacob Holmblad og Lauritz Peter Holmblad. Højt ansete borgere i København. Aktive i årene 1820-1837 og 1837 til 1890. Dekorerede af kongen, i spidsen for et bredt spektrum af tidens industrier, heriblandt produktion af spillekort.

Er de virkelig ansvarlige for den salmebog? For en sådan vanhelligelse af kirken?

Hmmm! – Nej! – Og hvorfor ikke?

På grund af Pieter Mefferdt og tjeneren Jan og Østtyskland!

Pieter Mefferdt / Peter Meffardt, hollandsk kortproducent i det 17de århundrede. Hans kort var de mest almindeligt brugte i Danmark. De er endog nævnt i det første privilegium tildelt en dansk producent. Det var til Fridrich Jacobsen i 1673, hvor det er en betingelse for privilegiet, at “Skal samme Kort være af de fiineste eller i det ringeste saa gode som Peter Meffardts Kort”. Nationalmuseet i København har stadig nogle af Meffardts spil, men i vores sammenhæng er det mere interessant, at sammen hermed opstod udtrykket “Mefferts bog”.

Det tidligste danske eksempel har jeg fundet i en samling plattyske digte fra 1652, under titlen: “Veer Schertzgedichte. In Nedderduedisch gerimet” af den tyske digter Johann Lauremberg (1590-1658) (udgivet under pseudonymet Hans Willmsen L. Rost). Lauremberg fungerede somprofessor i matematik i Danmark fra 1623 og til sin død. I det fjerde digt i samlingen skriver han:

“In sülvern Kannen sindt gy beter gelehrt,

Vnd hebben in Peter Mafferts Boeck lenger studeert.”

Den danske udgave fra 1890 har denne oversættelse: “I Sølffve Kanden I langt bedre er oplærdt, / I Peter Meffertz Bog I længer har studert”.

Kun få år senere finder vi det næste eksempel. Denne gang ved Peder Syv (1631-1702). Ud over at være digter er han også den mest berømte danske samler af gamle ordsprog. I sit digt ”Kriig” fra 1663 skriver han:

”for Biblen hvor opledes i Peter Mefferts Bog” der mere nutidig skal oversættes således: ”I stedet for at læse i biblen læser I i Peter Mefferts bog”.

Endelig også få år senere, i 1674, et digt af Jacob Worm (1642-ca.1693) med titlen “Baads-Mends ære-digt om den Gyldene Win-tapper-svend”. Her står: “I lærde Skrifter er han en erfaren Mand, Mefferdi Opus var ham stedse udi Hand”.

Der er adskillige eksempler på udtrykket ”Mefferdt’s bog”, lige som tilknytningen til bibelen er eksplicit. Dette var i det 17de århundrede, og vi kan være sikre på, at det også gjaldt gennem de næste hundrede år, for i det 19de århundrede var udtryk af samme slags og udtryk med kirkelig tilknytning helt almindelige.

Var de ærværdige herrer Jacob og L. P. Holmblad virkelig ansvarlig for dette?

Slet ikke.

Fra benævnelsen ”Mefferdts bog” udvikledes udtrykket, så det på Holmblads tid var blevet almindeligt at bruge udtrykket ’salmebog’ for et spil kort, og man kunne tale om at ’læse i katekismussen’ eller i ’djævelens katekismus’ eller ’djævelens salmebog’, ja endog i ’biblen’, når der var tale om at spille kort.

Før jeg fuldstændig frikender Holmblad for anklagen vender jeg nu søgelyset mod ’Soldatens bønnebog’.

Helt aktuelt kender vi historien fra The Playing Card (v.39, nr.4, s.234-237), hvor Ali Jerremalm skrev om en svensk udgave. Historien er også kendt i Danmark.

Det Kongelige Bibliotek i København har et eksemplar med titlen ”En meget smuk Fortælling, Om en Tjener ved Navn Jan, som brugte et Spil Kort til sin Almanak og Bønnebog”. (Illustration 4 – kan udelades) Denne kopi er fra mellem 1842 og 1873. Men der findes en endnu ældre version, hvor titlen begynder med ”En meget moersom Historie, om en Tiener …”.(Illustration 5) Dette eksemplar er sandsynligvis fra cirka 1790 (ifl. en registrant på Bergen Offentlige Bibliotek).

Der har været flere andre versioner, bl.a. også med titlen “Den Gudfrygtige Tjeners Evangelium”

Hele denne historie viser samspillet mellem spillekort og kirken, – men jeg fremdrager det her kun for at vise, at terminologien var helt almindelig, både før og efter at Holmblad producerede og solgte sine kort.

Så lad os kigge nærmere på dem.

En meget tidlig og smuk version (Illustration 6 – kan udelades) tilhørte ejerne til Holmblads efterfølgere, og befinder sig nu hos familien i England. Den har indeholdt det fantastiske Holmblad-spil fra omkring 1850 med historiske personer.  Rygtitlen er ”Whist Necessaire”. Intet om en salmebog.

En anden version (Illustration 7) ligner mere en salmebog, men rygtitlen er ”Jacob Holmblad’s Værker. 1-2 Deel”. Den er mindre, men ligner den tidligere afbildede, der har titlen ”Jacob Holmblads Samlede Værker. 1-2”.

Og så er der en rød version med titlen ”Jacob Holmblads Værker I.II.”, men nu ornamenteret med spar, hjerter, ruder og klør på ryggen, og med lhombre-jetoner på forsiden. Ikke den mindste lighed med en salmebog.

To andre version har rygtitlerne ”Holmblads Samlede Værker I-II” og ”Holmblads Værker 1.-2.”. Den blå kan ligne en salmebog, men de er aldrig blå i Danmark. Den anden er dekoreret over det hele med spillekort. Det interessante er så, at det er kort med Berlin-mønstret, – et mønster aldrig benyttet af Holmblad!

Ingen af de mig kendte æsker har altså den mindste blasfemiske antydning. Ej heller en anden æske, brun, hvor der på ryggen står ”Sort og Rødt” og nederst ”Herreværelsets Bibliotek. Vi kender ikke her producenten.

Vor egen tid er dog ofte uden passende dannelse og pli, så en gang i 1980erne, vil jeg mene, blev der produceret en primitiv plastic-udgave af ”Holmblads Salmebog”. (Illustration 8) Denne gang med den helt eksplicitte titel, og med en nøje lighed til tidens brugte salmebøger. Det er så en yderligere blasfemi – og ironi – at disse æsker og tilhørende kort blev udgivet af firmaet Coeur i det socialistiske ikke-kristne tidligere Østtyskland.

Så altså, kære Jacob og L. P. Holmblad. Hvil trygt i jeres grave. Jeres navn er blevet besudlet, men der er ingen skam over jer.

Den endelige konklusion er denne: Bortset fra enkelte yderst religiøse og strikte sekter har der været et afslappet forhold mellem Den Danske Kirkeverden og spillekort. Fra kirkens synspunkt så har spillekort været på niveau med kvinder, druk, slagsmål, æderi og lignende – nemlig som noget der hørte til vort daglige liv, og medmindre man har en overdreven passion, brug, misbrug, – ja så er der ikke noget specielt i vejen med spillekort.

Den totale sammensmeltning af de to elementer kan man se på et spil kort, der i 1995 helt privat er blevet udsmykket med bibelvers på hvert eneste kort. (Illustration 9 – disse to linier og illustration kan udelades)

Og så en sidste ting.

”Et sagn beretter, at der engang var 3 disciple, der spillede kort bag højaltret, når præsten gik på prædikestolen, men at en sten fra hvælvingen faldt ned og slog dem alle ihjel. Stenen blev lagt op på en bjælke bag altret, og hvis man fjernede den, blev den af ukendte kræfter lagt derop igen.”

Denne beretning fortælles i forbindelse med et enkelt kort, som for mange år siden blev fundet bag korstolene i Aarhus Domkirke. Kortet er nu i museet Den Gamle By i Aarhus.

På katalogsedlen står, at kortet er 8,7 x 5,0 cm., og at det er monteret i en glasramme. Kopien på katalogsedlen er imidlertid helt sort, så jeg bad om at få lov til at se originalen.

Museet kunne ikke finde den!

Heldigvis havde de et forstørret sort-hvidt fotografi af kortet. (Illustration 9) Vi kan altså ikke se farverne, vi kan ikke se bagsiden, og kortet er bidt igennem her og der af insekter.

Men vi kan se figuren, og vi kan læse ordene SIP RINKOMA, – ganske vist skrevet spejlvendt.

Holder figuren en kop! Eller penge! Eller?  Er kortet, italiensk, spansk, eller?

Hvor er det fra? Hjælp med at løse mysteriet, for museet og mig.

1. Allerede under kongressen var der løsning på mysteriet. IPCS-formand Thierry Depaulis tilskrev mig efterfølgende disse kommentarer:

Det må være Hjerter Knægt fra det såkaldte Flandern (eller Flamsk) mønster, et mønster der stammede fra Rouen og som i stor stil blev eksporteret til Nordeuropa, hvor det også blev lavet i Antwerpen, senere i Amsterdam af Pieter Meffert

Et sæt på 12 billedkort af Meffert findes i Bibliothèque Nationale de France. Se artiklen af Thierry Depaulis “Les Cartes de Pieter Mefferdt (The Playing Card, 17, no.1, 1988) og den nyere artikel af Lex Rijnen “Three Centuries of Playing Cards in the Netherlands 1600-1900” (The Playing-Card, 37, no. 4, 2009, p. 239-249). Hjerter knægt i BNF ligner det danske kort, selv om stilen er en anden, og også her findes benævnelsen SIPRIN ROMAN, der har sit udspring i ’Romeren Scipio’

Flere oplysninger kan læses på IPCS Pattern Sheet med det flanderske eller flamske mønster (se http://i-p-c-s.org/pattern/ps-49.html)

Det underligste er, at teksten er skrevet spejlvendt. Det er dog tænkeligt at træskæreren fejlagtigt har skåret teksten retvendt, fordi han ikke selv forstod ordene!

De eksakte kildehenvisninger til citater kan fås ved henvendelse til forfatteren på sparfire@gmail.com

Tak til K. Frank Jensen for de to første illustrationer til ’Salmebøgerne’.