Nedenstående artikel har været bragt i Kartofilen 1/15
Her er teksten – uden billeder.
Hans Nikolaj Hansen og Adolph Wulff No.70
I Kartofilen 2/94 blev dette smukke spil afbildet. Det var erhvervet af Nils Lundgren, og Ali Jerremalm gav en uddybende beskrivelse af kortene. Billederne er af illustratoren og kunstneren Hans Nikolaj Hansen. Kortene er trykt af C. L. Wüst, og Ali satte tentativt trykketidspunktet til 1895.http://a.trionfi.eu/ anslår 1900. Peter Weise mener ca.1920 i ”Rund um die Spielkarte”.
Jeg har nu selv fundet dette spil, og har derfor læst de bøger, der er udgivet om Hansen, samt søgt rundt på nettet. Jeg ledte efter en sikrere datering, men fandt det ikke. Jeg ledte også efter billeder, der ligner kortenes, for måske der at få en datering eller en nøgle til inspirationen bag kortenes meget udtryksfulde ansigter. Desværre igen forgæves. Kun af spar knægt har jeg fundet to portrætligheder. Den mest lignende er fra 1897, men om det er før eller efter kortene, véd jeg jo ikke.
I stedet har jeg så studeret de enkelte kort, der alle har gode voldsomme farver, men som først og fremmest gør indtryk ved en udstrakt brug af guld. Den gyldne farve er anvendt bredt, også sammen med almindelig gult. Figurerne er senmiddelalderlige, sagn- og eventyragtige. Men bærer de også en symbolik?
Det følgende er tanker, ikke viden.
Jeg udlægger de fire farver til at symbolisere Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Hjerter er Danmark. Sådan definerer vi gerne os selv, og i vore heraldiske våben er hjerter sammen med løver et centralt element. Kongen her bærer hjerter, damen bærer løver. Men hun byder også et æble! Der er ikke andre danske kort, hvor damen har et æble i hånden. Damerne har en blomst, en vifte, et spejl, et brev, en bog, en fugl, – eller bare en let håndbevægelse. Men intet æble. Det er også et dristigt valg, for tanken falder naturligt på Adam og Eva. Æblet er en ulydighed i Paradis, ja, men Iduns æbler i Asgård, holdt de nordiske guder unge og sunde. Og der er mange andre gode sagn knyttet til æblet.
Ruder er Norge. Kongen bærer Erik Magnussons oprejste løve og Olav den Helliges martyrøkse. Kongen er den eneste, der ser decideret bister ud.
Klør er Sverige. Dronningen bærer guldkronerne på sin klædning. Knægten er besynderlig. Helt ulig andre knægte. Han bærer stridsvåbnet, en morgenstjerne, som også nattevægtere bar.
Spar er Tyskland. Det tyske Kejserrige indførte i 1871 den middelalderlige ørn med ét hoved (ikke dobbeltørnen), som her bæres af både konge og knægt. Dronningen bærer en kornblomst, rød!, – den skulle være blå. I nogle sammenhænge siger man, at kornblomsten er Tysklands nationalblomst. Gjorde man måske også det på denne tid, og kunne den være farvet rød af blod?? – Neeej, – sådan en tolkning er nok for langt ude, og skyldes udelukkende at Danmark forsmædeligt tabte krigen mod Tyskland i 1864. – Men på den anden side: Hvorfor er knægten så lumsk udseende, helt i modsætning til de andre knægte?
Dette var blot lette funderinger, men én ting har jeg dog lært under min læsning: Eva bød også Adam et bid af æblet. Da Gud overraskede ham, blev et stykke æble siddende i spiserøret. Derfor har voksne mænd et ”Adamsæble” på halsen.
Jeg løste ikke dateringen. Og dog. På falderebet fandt jeg en notits i Aarhuus Stiftstidende fra 11.oktober 1903, hvor der står: ”Danske Kunstnere tegner Spillekort. Firmaet Adolph Wulff i København har tilstillet os et Par Spil Kort, hvor saa vel Billedbladene som Kortenes Bagside er tegnet af danske Kunstnere. Kortene ere særdeles kønne og staa i det Hele fuldt paa Højde med de Kort, der indføres fra Udlandet.”
Hvilke to spil, der er tale om, véd vi ikke, men det ene kunne let være No.70. Hans Nikolaj Hansen havde i de forudgående år boet i Italien, han var påvirket af Renaissancens farvemættede kunstnere, han var nygift (igen), han var glad, og hvem vil ikke gerne modtage et æble, en hustru, der giver ungdom? Jeg stemmer for 1903.
Sparfire 